
2-plans rækkehuse
Fremspringets rækkehuse i 2 plan er fantastisk veludnyttede boliger. Her er der både tænkt i opbevaring, lyse rum og ideelle rammer til familielivet. Du finder 2 toiletter i huset – med et toilet i stueplan nær indgangen samt et lækkert rummeligt badeværelse på 1. sal. Heroppe finder du desuden 3 rummelige værelser.
I stueplan finder du et lækkert køkken, delvist åbent i forbindelse stuen. Her har du masser af plads til både spisebord og opholdsstue. Herfra har du ligeledes adgang til boligens terrasse og have.
Foran boligerne finder du 2 parkeringspladser og et rummeligt skur.